OBS tilmeld dig ventelisten hvis du er interesseret i at deltage. Både pga. mulige afbud, men også så vi ved at du er interesseret i at ro - og så vi bedre kan vurdere behovet for yderligere undervisningstilbud...
Ro-uddannelse for nye roere
Bestående af én mandag aften (d. 19. maj), én fuld weekend (d. 31.maj og 1. juni) og et antal hverdagsaftener med yderligere instruktion.
Instruktører og erfarne roere står klar til at tage imod dig og introducere dig til roningens verden. I løbet af uddannelsesforløbet vil du modtage undervisning på land og til vands i form af teoretisk viden og praktiske øvelser, samt få roerfaring på vandet (med forbehold for dårligt ro-vejr). Der vil være mulighed for at ro i inriggere (de flotte, ”gamle” træbåde), og Coastalbåde (velegnet til bølger og lidt mere fart).
Foreløbigt program*:
Kl. | Mandag d. 19. maj (foregår i træningslokalet) |
19:00 – 21:00 | Kort introduktion til roning Roning på ergometer Fokus på det ”korrekte ro-tag” og ro-tagets opbygning (teoretisk + praktisk) |
Kl. | Lørdag d. 31. maj |
8:00 – 9:30 | Velkomst, Introduktion til roning på vandet, bådene + sikkerhed på vandet, Praktiske øvelser på land og vand (rotaget) |
9:30 – 12:00 | Klargøre bådene 2 kortere ture på vandet, adskilt af en pause. Fokus på korrekt ro-tag og ro-teknik |
12:00 – 13:00 | Frokost |
13:00 – 15:00 | Roning på vandet (1 længere tur), forskellige ro-øvelser og læring af kommandoer |
15:00 – 16:00 | Rengøring af bådene, Afrunding af dagen evt over en kop kaffe |
Kl. | Søndag d. 1. juni |
8:00 – 12:00 | Kort repetition af gårsdagens teori, Klargøring af bådene, Roning på vandet (2 ture med én pause), Ro-tekniske øvelser og fokus på kommandoer og styring af båden |
12:00 – 13:00 | Frokost |
13:00 – 14:30 | Roning på vandet, Øve skift i båden, styring, Ro en ”almindelig” rotur - gøre brug af weekendens viden/erfaringer |
14:30 – 15:00 | Rengøring af bådene, Afslutning og evaluering af weekenden |
*Forbehold for ændringer pga. vind og vejr. I værste fald kan dele af weekenden blive aflyst/udsat. Anførte tider hen over dagen kan desuden variere, når vi tager hensyn til andre på den ene op- og ned rampe ved pontonen
Du vil få mulighed for at komme på vandet flere gange i løbet af weekenden og derved hurtigt opnå en fortrolighed med roning - med henblik på senere frigivelse (ro uden en instruktør i båden). Du går altså ikke fra weekenden som frigivet roer.
Efter weekenden vil der være et antal ”instruktions aftener" i juni, hvor instruktørerne vurderer hvorvidt du som ny-roer har oparbejdet roerfaring til et niveau hvor frigivelse er forsvarligt.
Når du er frigivet, har du mulighed for at ro sammen med andre roere, blot én i båden er styrmandsuddannet... altså uden instruktør ombord.
Eneste krav til deltagelse er at du kan svømme 300m og er i nogenlunde fysisk form og kan komme ned i og op af en robåd.
Du skal kunne deltage mandag aften, og den fulde weekend for at tilmelde dig.
Tilmeldingsfrist: d. 15. maj.
Max antal deltagere: 8
OBS det er ikke muligt at tilmelde flere personer via kommentarfeltet (eller via email). Din tilmelding gælder kun for én person.
For at tilmelde:
- Log-ind
- Accepter betingelserne
- Klik på Tilmeld
- Du modtager en e-mail med kvittering for din tilmeldingen.
Har du spørgsmål, så kontakt Louise: rochef@roklubbenstevns.dk eller 4025 0751