Roklubben Stevns er tilmeldt Sol over Stevns lørdag, den 2. juni og i den forbindelse vil vi opfordre medlemmer fra klubben til at hjælpe til på vores stand,eller generelt hjælpe til ved dette arrangement.
 
På standen vil vi opsætte vores telt - der vil være små konkurrencer i Ergometer roning og en gættekonkurrence om vægten på forskelige bådtyper og årer mm.
Små præmier til vinderen.
 
Har I andre ideer til aktiviteter på dagen, er I velkomme til at komme med forslag.
 
Hvis man ønsker at give en hjælpende hånd i nogle timer eller hele dagen,
 
kan man kontakte Lars Andersen på tlf./sms.. 23 81 71 23 eller email hylde.andersen@gmail.com
 
Sender hermed dele af indbydelsen fra Pernille Worm til orientering for jer:

___________________________________________________________
Kære idrætsforening på Stevns.
 
Kunne I tænke jer en plads v. Sol over Stevns d. 2. juni 2018? - så er det ved at være tid til at lade os det vide.
Sol over Stevns er en dag med musik, markeder og aktiviteter. Vi starter kl 12 – bortset fra de 30 kræmmerne som allerede starter kl 10 – og slutter kl 24. På scenen vil der være underholdning for alle aldre i løbet af dagen og aftenen. Der vil være masser af aktiviteter i børneområdet. Derudover sælges der stevnske specialiteter, mad og drikkevarer. Der vil også være et turismeområde og et kunsthåndværkerområde. Og så selvfølgelig foreningsområdet. Alt sammen for at give stevnsboerne en fornøjelig dag og vores nabokommuneturister en idé om noget af det der sker på Stevns. Det hele finder sted på banerne ved Strøby Idrætscenter. Sol over Stevns er et gratisarrangement og planlægges og afvikles af frivillige. Følg gerne vores facebookside Sol over Stevns.
 
Prisen?
Det er gratis for idrætsforeninger.
 
Din plads?
Er som udgangspunkt 3 x 4 meter. Pladsen kan bruges til at have en bod og/eller lave en aktivitet. Har I lyst til at lave en aktivitet som kræver mere plads, så er I mere end velkomne, men tag lige fat i os og fortæl os om jeres ønskede pladsbehov.
 
Arrangementsadresse: Lendrumvej 3, 4671 Strøby.
 
Hvem gør hvad?
I kommer selv med alt hvad I skal bruge og I skal selv sætte jeres bod/aktivitet op og tage den ned igen. I skal selv rydde op og lægge affald i anvist container. I kan få adgang til vand fra opsatte tappesteder og strøm. I forbindelse med tilmelding skal I informere os om jeres behov hertil.
Opsætning af boder/aktiviteter kan ske fra fredag d. 1. juni 2018 kl. 15 og indtil lørdag d. 2. juni kl. 12. Jeres bod/aktivitet skal være fjernet igen senest kl 13 søndag d. 3. juni 2018. Hvis I vælger at sætte op om fredagen er det på eget ansvar, da der ikke vil være vagter til stede natten imellem d. 1. og 2. juni. Ligeledes hvis I først vælger at tage ned d. 3. juni, da vi heller ikke har nattevagter imellem d. 2. og 3. juni.
 
Hvordan kommer I nemmest ind på banerne med jeres ting?
Vi anviser indkørsel til området, når vi nærmer os. Så har vi forhåbentlig bedre styr på vejrforholdene.
 
Iøvrigt
Der må ikke sælges mad fra jeres stand, da vi er bundet af eksklusivitetsaftaler med vores store madboder. Ej heller drikkevarer, da vi selv har brug for den indtjening. Til gengæld må I gerne sælge søde sager o.lign. samt non food ting. Hvis I planlægger at tjene penge til foreningen på salg af noget, skal I lige oplyse os om hvad I kommer til at sælge.
 
Vil I tjene yderligere til foreningen/klubben?
Hvis jeres forening stiller med 1 eller flere frivillige på dagen (undtaget dem I selv skal bruge til jeres bod/aktivitet), så får i del i overskuddet udregnet proportionelt ift antal timer. Vi kan selvfølgelig ikke love noget specifikt, men vi regner da med overskud. Det er udelukkende idrætsforeningerne, som stiller med frivillige, der får del i overskuddet og alt overskud går hertil.
De frivillige skal være fyldt 15 år. Vi skal bruge frivillige til mange forskellige tjanser. Dem der skal stå i ølvognene, skal naturligvis være fyldt 18 år. Alle frivillige iklædes flotte Sol over Stevns t-shirts og får naturligvis vand og mad.
Vi vil naturligvis spørge de frivillige, hvor mange timer de har tid og lyst til at arbejde, om der er ønsker om specifikke tjanser og, i det omfang det er muligt, forsøge at efterleve ønskerne.
 
Selvom jer i bestyrelserne måske ikke selv har tid og mulighed, så kan det være at nogle af jeres medlemmer kunne tænke sig sådan en mulighed for at tjene til tøj, udstyr, ture eller til selve klubkassen.
 
Det vil glæde os hvis I vil være en del af arrangementet. Vi ses!
 
BH Sol over Stevns teamet
Pernille Worm.
 
Med venlig hilsen Lars Andersen.
Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram