Sankt Hans aften i Roklubben - tirsdag d. 23. juni 2026 kl. 18:00
Det er efterhånden blevet en tradition, at vi holder Sankt Hans aften i roklubben - med grill, hygge og en aftentur på vandet.
Dato og tid: tirsdag d. 23. juni kl. 18:00
Lokation: på pladsen foran roklubben.
Program: Traditionen tro serveres der ”alt godt fra grillen” samt en række lækre salater. Bager nogen en kage, får vi også dét til kaffen.
Hvis vejret tillader det, sætter vi lanterner på nogle både og ror en lille aftentur.
Pris og tilmelding: Prisen er 150 kr. for voksne og 100 kr. for børn. Drikkevarer sælges til rimelige priser.
Arrangementet er for alle medlemmer og nærmeste pårørende (ægtefæller og børn). Af hensyn til kokkene er der dog et maksimum på 50 deltagere.
Tilmelding skal ske via hjemmesiden under Aktiviteter/Events senest torsdag d. 18. juni.